Jægerstenalderen var den første tidperiode
efter istiden. 13.000 - 4.000 f.v.t.
Udnyttelse af naturen
Jægerstenalderen
Jægerstenalderfolket udnyttede naturen på alle måder. Eftersom man dengang ikke havde nogen former for fabrikker, maskiner, supermarkeder osv, måtte jægerstenalderfolket selv ud og finde mad og ting til deres bolig. Perioden er derfor også navngivet, efter hvordan man overlede i den tid. Jo bedre en jæger man var, jo lettere havde man ved at overleve. Det kan sammenlignes lidt, med Darwins evolutionsteori. Han mente nemlig, at det var de stærkeste som overlevde, og ligeså med jægerne dengang i jægerstenalderen.
Fællesnævneren for jægerstenalderens kulturgrupper er, at de overlevede ved hele tiden at tilpasse sig de aktuelle naturforhold og den sæsonrytme som både jagt, fiskeri og indsamling forudsatte. Dette giver sig klart til udtryk i redskaberne. Hvis jægerne befandt sig et sted, hvor der var mere sten, og mere tundra, men knap så mange træer, lavede de deres redskaber ud af sten.
Boligerne i jægerstenalderen var små hytter, som var lavet af skind, eller andet materiale fra naturen, fx siv, blade eller grene, og de bestod kun af et "rum". På gulvet var der lagt barkflager, og taget blev båret af mindre stolper.
Inde i jægerstenalder-husene, var der typisk et ildsted. Det var enten inde i huset, eller i døråbningen. I bestemte områder af hytten lavede man redskaber af flint. Affald efter flinthugning og madlavning smed man udenfor. Rundt omkring i hytten hængte der urter til tørre, og ofte også et gevir eller et dyrekranie. Det hængte man op fordi man mente at det ville beskytte hyttens beboere, og bringe lykke på jagtmarken. Det vil sige, at man allerede dengang tænkte meget på det med overtro, og beskyttelse fra de højere magter. De foretog sig blandt andet også ofringer af mennesker.
Materialerne
Flintesten var stenalderens vigtigste materiale. Flinten blev hentet ved stranden og bragt hjem til bopladsen i store blokke. Her bearbejdede man den til økser, pilespidser, knive, skrabere og mange andre redskaber og våben. Tænderne blev brugt til udsmykning og geviret blev brugt til redskaber til flintehugning, harpunspidser og økser.
Ler var et nyt materiale man begyndte at bruge i Ertebølletiden. Leret blev æltet og formet til nogle skåle-lignende ting, som blev brugt til at opbevare maden i, imens den blev tilberedt på bålet.
Hus fra Ertebølletiden
Kilde: http://www.historiefaget.dk/tidsperioder/jaegerstenalderen/bolig/quiz/
Forarbejdning af skind
Til at få skindet af dyret brugte man en kniv af flint eller ben. Med en flintskraber blev indersiden af skindet skrabet rent for fedt, kød og blod. Nogle gange skrabede man også pelsen af. Det kom an på, hvad skindet skulle bruges til.
Når skindet var skrabet helt rent, skulle det behandles, så det ikke rådnede eller blev stift. Behandlingen foregik med urin, fedt fra hjerne eller bark. Herefter skulle skindet vrides, hives og tygges for at få det blødgjort. Til sidst blev skindet syet sammen til dragter med fine nåle af ben. Som sytråd brugte man dyrets sener eller tarme. Knapper blev lavet af knogler, gevir eller rav.
Pynt og udsmykning
Med kamme af ben redte jægerfolket deres hår, og med nåle af ben satte de nogle gange håret op. I gravene fra Ertebølletiden er der fundet mange perler, som var lavet af sneglehuse og dyretænder. Tænderne var oftest fortænder fra kronhjorte, men også tænder fra vildsvin, elg, urokse og bjørn kunne bruges.
Der blev boret hul i roden, så tænderne kunne syes på dragten eller hænge om halsen. Oftest bliver tænderne fundet ved lænden hos kvinderne, men der kunne også være perler på brystet og ved hovedet.
Men det er ikke sikkert, at perlerne kun var til pynt. Måske mente menneskene, at der lå magiske kræfter gemt i dem til at bringe jagtlykke.
Unikt ravstykke fra jægerstenalderen.
Kilde: http://vardemuseum.dk/dk.php/museetsarb/udgravninger/unkit_ravsmykke_fra_jaegerstenalder
Hvor var det godt at bo henne i Danmark?
Eftersom jægerstenalderfolket brugte naturen til lidt af det meste i deres liv, var der blandt andet rigtigt vigtigt at bo et sted, hvor det var mere eller mindre frodigt. De brugte træ og sten til deres jagtredskaber, og derfor var et skovområde ikke et dårligt sted. Derudover var der også flere af de større dyr, i skovområderne, og da hjorten var et af de hovedsagelige byttedyr for jægerne, var det vigtigt, at bo et sted hvor der var god mulighed for en god jagt.
Hvordan tilpassede folket sig, hvis der ikke var mad nok i det område de boede i?
Det varme klima ændrede både vegetation og fauna og dermed jægernes vilkår. Landet blev nu dækket af tæt skov først af birk og fyr, siden af lind og eg. Rensdyrene rykkede mod nord og blev afløst af den nu uddøde urokse, af elsdyr, kronhjort og vildsvin.
Jægerne udnyttede nu et bredere spektrum af fødemuligheder end tidligere. De jagede de store dyr i skoven, de sejlede ud i både af omhyggeligt udhulede træstammer og fiskede med krog, harpun, net og ruse, de overraskede sælerne, der hvilede på stranden, og de samlede østers og muslinger, planter og bær.
