Kongemosekulturen.

 

Kongemosekultur er benævnelsen på den livsform, der i mellemste del af jægerstenalderen fra. ca. 6.400 – ca. 5.400 f.Kr.

første gang fund var i 1927 ved Bloksbjerg. Førhen kaldtes denne kultur ”Den Gammel Kystkultur”. Først efter fundet i 1952 på bopladsen i kongemosen, derfor fik den navnet Kongemosekulturen.

 

 

 

 

 

 

 

Kongemosekulturen afløste Maglemosekulturen og blev afløst af Ertebøllekulturen. Derfor blev Kongemosekulturen en overgangstid mellem de to andre kulturer. Man kendte Kongemosekulturen for kysten, bevoksning af skov og dyrelivet.

Overgangen fra Maglemosekulturen blev der mere hav og mindre land og samtidig et stadig varmere klima.

For træernes vedkommende betød det, at skoven blev en tættere og helt landsdækkende urskov. Dyrene såsom urkose og elg forsvandt i det sjællandske område, men fandtes og stadig i Jylland.

Kongemosekulturen var en jagt- og fiskerilivsform. Derfor så lå bopladserne ofte ved smalle strømsteder i fjordområder med gode muligheder for fiskeri. I indlandet lå bopladsen også ved vandløb, og her har man blandt andet drevet jagt på kronhjort, rådyr, bæver og vildsvin i de omgivende skove.

 

Kulturen har sat spor. Dette kan man se ved, at mange bopladser nu ligger under havets overflade og må være forladte i takt med havstigningerne. Tilpasning til disse forandringer i klimabetingelser og levevilkår. I takt med, at vandstanden i havet steg og tidligere landområder oversvømmedes, skete der en forskydning fra skovjagt imod udnyttelse af de muligheder, havet bød på: fiskeri og havjagt.

Læs mere på: http://museum.odense.dk/viden/arkaeologi/de-arkaeologiske-perioder/jaegerstenalder/kongemosekultur

 

 

Maglemosekulturen

 

 

Maglemosekulturen varede fra ca. 9000 f Kr. til ca. 6400 f.Kr. der findes tidlig Maglemosetid, mellemste Maglemosetid og sen Maglemosetid. Hver periode varede ca. 800-1000 år. Det er den livsstil som man udøvede i senere Jægerstenalder.

 

I Tidlig Maglemose tid var der mest tundra, hvorimod der begyndte at opstå åben skov i mellemste Maglemosetid, og i sen Maglemosetid havde skoven groede sig tæt, og fungerede lidt som en urskov.

 

Maglemosen er opkaldt efter nogle bopladser som fandt sted, tæt på Maglemosen på Vestsjælland. I dag når man har fundet en Maglemose boplads,  graver man dem typisk op, og blev publiceret af nationalmuseet, altså at det var Nationalmuseet, som offentliggjorde fundet.  Bopladser lå ofte væk fra kysten, men nærmere i nærhed af et vandløb eller en sø, så der var rent drikkevand.

 

 

De jægere som færdes i de unge skove, kaldte man for maglemosejægere. De unge skove, betyder altså, at efter istiden var der jo tundra næsten over det hele, men det begyndte stille og roligt at komme skov, og det her skov var altså noget skov som aldrig havde været der før, og derfor var det også meget ungt.

 

Det er fra maglemosekulturen at det ældste mest sikre fund om boliger og menneskeknogler, er fundet.  Ved Koelbjerg mose tæt ved Vissenbjerg, her på Fyn, har man fundet et skelet, som er bedre kendt som Koelbjerg kvinden. Hun var ca. 1.55 cm høj, og  blev ca.  25 år inden hun døde. I oldtiden var mennesket meget små, og levealderen var ikke særlig høj. Gennem mange 1000 år, har mennesket udviklet sig, og nu bliver både højden og levealderen højere. Det kan skyldes kosten, og den måde alle mennesker racer er immigreret ind i andre lande, samt noget med, at man er blevet utrolig meget klogere, på det omkring sygdomme.